Skibet er ladet med Pelle
Søndag den 10. november 2024 15.00
Messecenter Vesthimmerland
Messevej 1
6900 Aars
Køb

Skibet er ladet med Pelle
den 10. november 2024 kl. 15:00

Nummererede siddepladser

Da Trine Gadeberg i 2022 for første gang tog sin elskelige karakter og internetfænomen, Pelle på fem og et halvt år, ud på landevejen med showet - Verden ifølge Pelle - ja der sikrede over 28.000 mennesker sig en billet. I over 2 timer spillede Trine samtlige karakterer i en tour de force af et one-woman show, for med næsten 30 år i branchen, som en af landets mest benyttede komikere og entertainere, så er selvgjort nemlig velgjort. Og som Pelle ville have anskuet det i sit barnesind, så er der ingen grund til at stoppe mens legen er god, så nu gør Trine det igen! Det nye one-woman show har fået den maritime titel - Skibet er ladet med Pelle. Og endnu engang vil publikum opleve de voksnes verden igennem det uskyldige barnesind, som er Pelles. For ingen er nemlig fredet, når Pelle denne gang har fået hyre som en del af underholdningen ombord på et cruiseskib i middelhavet, der vægter nonstop buffet og ekstra klor i den tilpissede pool, højere end selve sikkerheden om bord. Igen vil Pelle få selskab af en lang række andre karakterer, som sammen med ham skal synge, trylle og danse sige igennem underholdning på skibet der aldrig sover. Velkommen om bord og du skal selvfølgelig slippe for et - Kom bar'do'! så hvad med et - Kom an'do!? Bag om Pelle I 2020 fik revyfiguren Pelle sit helt store gennembrud på sociale medier, da hans nytårstale fik over tre millioner visninger og 70.000 delinger på Facebook. Harsk samfundskritik og -satire strømmer gennem den populære "fem og en halv-år gamle" Pelle, når han med sit barnesprog gengiver de samtaler, han overhører sine forældre have om alt fra coronaregler, fodbold og påske til krigen i Afghanistan. Pelle kom oprindeligt til verden i 1989 under navnet Svend-Bent, da Trine Gadeberg arbejdede som pædagogmedhjælper og fik opsnappet guldkorn af børnene i institutionen. Efter kort tid blev SvendBent til en reel revyfigur, som optrådte i lokalområdet. Pelle, som vi kender i dag, blev dog til under Kerteminderevyen i 2017 og året efter sluttede Kasper Le Fevre sig til som tekstforfatter på figuren. Pelle har sidenhen fået et mere politisk satirisk udtryk - og med et glimt i øjet sætter Gadeberg og Le Fevre fokus på, hvordan børn opfatter den måde, voksne taler til og med hinanden om samfundsaktuelle emner. I 2018 fik Trine Gadeberg "Årets Revykunstner", også kendt under navnet "Årets Dirch" for rollen som Pelle. "Pelle lever i en verden, hvor voksne mennesker har mange meninger om, hvordan livet skal leves og ikke mindst, hvordan landet skal ledes. Pelle er derfor på mange måder et sandhedsvidne i den kyniske verden, vi lever i. Tonen har ikke før været så modbydelig og hård blandt voksne, som den er lige nu, og det forholder Pelle sig helt barnligt og åbenlyst til," fortæller Trine Gadeberg.

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Kundelogin

Basket Points array(0) {
}
Debitor Points array(0) {
}
Total Points array(0) {
}

Kampagnekode

Har du en kampagnekode kan du indløse den her.:


Powered by Billetten A/S
Server-id: 44.29
Cookiepolitik